Dataopsamling øger produktivitet hos Novozymes

DIAP hjælper med at forbedre produktiviteten

Hos Novozymes bruges DIAP til at opsamle og analysere data om OEE (Overall Equipment Effectiveness) på seks pakkelinjer. På blot et par måneder har dette givet en stigning i produktionseffektiviteten. Virksomheden implementerer nu også DIAP på andre pakkelinjer.

Case

Udfordringen

Som en del af det igangværende arbejde med produktionsoptimering ledte Novozymes efter et fleksibelt dataopsamlingssystem til beregning og visualisering af OEE på deres pakkelinjer.

Virksomheden var på udkig efter et system, der var let at installere, fleksibelt i forhold til eksisterende systemer og let tilgængeligt for alle brugergrupper i produktionen.

Løsningen

I første omgang er DIAP blevet installeret på seks pakkelinjer. Systemet opsamler OEE-data via sensorer, og operatørerne på linjen registrerer nedetid og årsager til nedetid på iPads, der er til rådighed for alle operatører.

På nogle store skærme, der findes i forskellige dele af pakkeområdet, viser DIAP’s OEE dashboards, hvor effektive pakkelinjerne er lige nu. På den måde har alle medarbejdere et fælles overblik over den daglige drift.

Wahib Joseph Abboud, Optimization Lead inden for Digital Change Management hos Novozymes, har stået for DIAP-installationen og -udrulningen, og han er meget tilfreds:

“Vores samarbejde med DIAP fungerer rigtig godt. Vi er en stor virksomhed med mange interessenter, men DIAP har været meget lydhøre over for vores behov og er hjælpsomme, når der skal foretages nødvendige justeringer,” siger Wahib Joseph Abboud og fortsætter:

“Vi har en god dialog med DIAP’s supportteam, som hurtigt reagerer på vores anmodninger, for at sikre at vi får maksimalt udbytte af deres produkt. Det betyder meget i vores daglige drift”.

For Novozymes har det været ekstremt vigtigt at have et fleksibelt system, der kan tilpasses forskellige typer udstyr og brugerbehov. Desuden var det vigtigt at have nem adgang til et supportteam, der er i stand til at løse eventuelle problemer hurtigt og effektivt.

Resultatet

  • Forbedret produktionseffektivitet.
  • Mere struktureret problemløsning.
  • Godt overblik over fejl og stopårsager.
  • Høj grad af operatørinddragelse.
  • Enkel og fleksibel løsning, der kan tilpasses virksomhedens behov.
  • Hurtig og effektiv support.

Vi bruger DIAP's dashboards og rapporter på daglige møder, hvor vi gennemgår de stop, der er sket de sidste 24 timer. Det giver os en langt mere struktureret tilgang til problemløsning.

Wahib Joseph Abboud, Optimization Lead, Digital Change Management

Novozymes registrerer nu alle stop

Ved at registrere alle stop på linjerne har Novozymes forbedret produktionseffektiviteten på bare få måneder.

+

Få øjeblikkeligt overblik over alle stopårsager

Ved at registrere alle stop på linjerne har Novozymes forbedret produktionseffektiviteten på bare få måneder.

+

Visualisér nedetid

Angiv enhedsspecifikke stopårsager. Registrér automatisk varigheden af stop. Sortér visninger baseret på ordre-, produkt- eller driftsskift.

Om Novozymes

Novozymes er en global biotek-virksomhed, der forsker i, udvikler og producerer enzymer, mikroorganismer og biofarmaceutiske ingredienser til industrien. Novozymes har hovedkontor i Danmark og beskæftiger ca. 6.000 medarbejdere i mere end 30 lande.


Læs vores andre DIAP-cases

Bliv inspireret af andre virksomheders erfaringer med DIAP.

Tal med

Christa Helene Dahl Andersen

Business Coordinator

+45 42 76 62 53

cda@dataintel.dk