Log af stopårsager giver flydende produktion hos IBF

DIAP er med til at sikre en glidende produktion af kæmperør

Hos IBF burger man DIAP til at logge stopårsager i produktionen af kæmperør, der anvendes til at lede vandet væk ved skybrud. Det største rør vejer 7,5 ton. Ved at logge alle stop digitalt har virksomheden fået brugbar indsigt, som gør, at nedetid kan reduceres. IBF overvejer nu, om DIAP ska installeres på andre produktionslinjer.

Se case-video

Se hele videoen med IBF, der bruger DIAP til at logge stopårsager .

Overblikket over produktionsstop er brugbar viden for hele virksomheden. På den måde kan både medarbejdere og ledelse følge med i, hvordan det reelt står til.


Case

Det giver overblik at logge stopårsager

IBF producerer mange rør hver dag, og det er vigtigt at analysere alle stop for at holde produktionen kørende så glidende som muligt. Ifølge IBF ville de ikke kunne lave andet, hvis de skulle holde øje med produktionsstop manuelt. Siden 2019 har de anvendt DIAP til at logge stopårsager i stedet for, at det foregår med kuglepen og papir.

Med installationen af DIAP kan medarbejderne nemt logge hvert produktionsstop og indtaste årsagen.

– Man skal jo være der hele tiden, så jeg kunne stort set ikke lave andet hele dagen end at sidde og notere ned, at nu gik det galt, og hvor lang tid tog det så? Ja, så kunne jeg have et stopur i hånden. Det blev vi simpelthen for langhårede af, det gik ikke, siger Torben Hansen, der er afdelingsleder hos IBF.

Værdi for både medarbejdere og ledelsen

Fordelene ved at bruge DIAP er til at se for medarbejderne og ledelsen hos IBF.

– De tre største fordele ved DIAP er, at det er enkelt, det er brugervenligt, og vi kan nemt overskue vores produktion, forklarer Claus Krogh Thuesen, proces koordinator hos IBF.

Medarbejderne i produktionen er også glade for den digitaliserede løsning. Med DIAP kan de hele tiden optimere produktionsflowet, mens et speedometer hele tiden viser, hvor hurtigt det går, og om det er godt nok. Derudover fungerer DIAP også som en motivation for dem, fordi det er interessant at holde øje med.

De simple skærmbilleder med produktionsdata gør det nemt for alle at forstå, hvad der sker.

– DIAP er bestemt noget, vi kunne se andre steder i vores virksomhed, siger Claus Krogh Thuesen.

De tre største fordele ved DIAP er, at det er enkelt, det er brugervenligt, og vi kan nemt overskue vores produktion.

Claus Krogh Thuesen, Proceskoordinator, IBF

Om IBF

IBF er specialister i beton – til alle formål. Vi er på forkant med tiden, når det gælder udviklingen af nye produkter og løsninger. Det gælder både kvalitet, funktionalitet og æstetik. Vi leverer løsninger til den danske byggebranche og siden grundlæggelsen i 1960 har IBF været en væsentlig samarbejdspartner i forbindelse med byggeri til både virksomheder, private og det offentlige.


Læs vores andre DIAP-cases

Bliv inspireret af andre virksomheders erfaringer med DIAP.

Tal med

Christa Helene Dahl Andersen

Business Coordinator

+45 42 76 62 53

cda@dataintel.dk