33% øget effektivitet ved at registrere stopårsager

Engagerede medarbejdere og håndgribelige resultater

Efter Amanda Seafoods har fået DIAP, har de kun brugt to dage på at producere den mængde, som før krævede tre dage – endda med samme bemanding. Som fabrikschefen siger, har det været nemt at komme i gang med DIAP – også selvom man ikke har den store tekniske snilde. Og resultaterne taler for sig selv. 

– Før i tiden kørte vi tre dage med én ting. Nu er vi nede på at køre to dage, men vi laver det samme på to dage i stedet for tre dage. Med samme bemanding – det giver god mening, siger Henrik Plannthin, fabrikschef, Amanda Seafoods.

Når et nyt mål bliver nået, skal det fejres

For medarbejderne hos Amanda Seafoods er der gået sport i, at linjerne kører så effektivt som muligt. Efter de har fået digitaliseringsplatformnen DIAP, kan de på skærmen se, hvor godt det går lige nu. På iPads kan se notere årsagen til stop i produktionen, så de målrettet kan gå efter at fjerne fejl, der igen og igen stopper produktionen.

– Hver uge laver vi en rapport og tager den med på vores tavlemøder. Hvis medarbejderne har nogen indskud til det, tager vi det over til vores tekniske afdeling og siger: Prøv at høre her – de har nok en pointe i det, de kommer frem med her. Så lad os kigge på det, siger Henrik Plannthin.

 

Da fabrikken i Frederikshavn begyndte at bruge DIAP, blev der lovet kage hver gang, produktionen kom op i næste gear.

– Det gjorde jo også, at folk syntes, det var sjovt, så vi har øget produktiviteten meget. Det er tæt på, at der er nødt til at være en klinisk diætist tilknyttet nogle gange, forklarer Henrik Plannthin med et glimt i øjet.

Nemt og ligetil for alle

For medarbejderne på den mere end 100 år gamle fiskefabrik har det været nemt at bruge DIAP i hverdagen.

– Vi har en del her, som ikke altid har arbejdet med it, og jeg har ikke hørt nogen sige, at det dér er svært. De synes, at det er til at gå til. Det er i realiteten bare at droppe det papir, som jeg ved, mange skriver på, og så gøre det digitalt i stedet for. Det fungerer meget bedre, og de skal ikke bruge tid på at samle op. Det er en god platform – det er til at komme til. Man behøver ikke den store tekniske snilde, slutter Henrik Plannthin.

Før i tiden kørte vi tre dage med én ting. Nu er vi nede på at køre to dage, men vi laver det samme på to dage i stedet for tre dage. Med samme bemanding – det giver god mening.

Henrik Plannthin, fabrikschef, Amanda Seafoods

Se case-videoen

Amanda Seafoods har digitaliseret deres produktion med platformen DIAP. Allerede efter et halvt år har det gjort en forskel og givet håndgribelige resultater. Se vores case-video.


Luk

Om Amanda Seafoods

Fisk med et smil i over 100 år. Amanda Seafoods A/S kunne i 2016 fejre 100-års jubilæum. Virksomheden blev grundlagt i Kerteminde i 1916 under varemærket “555” af Chr. Hansen.


Læs vores andre DIAP-cases

Bliv inspireret af andre virksomheders erfaringer med DIAP.