Top 10: OEE-fordele, der forbedrer din produktion
OEE eller ”overall equipment efficiency” måler, beskriver og danner overblik over, hvor effektiv din produktion er. Og der er flere fordele ved at have et præcist billede af, hvordan produktionen kører. Vi har samlet de 10 største fordele ved at bruge OEE.
1) Få mere ud af din investering
Virksomheder bruger store summer på at investere i maskiner og udstyr og skal have det maksimale afkast af deres investering – det er simpel return on investment-logik. Som operatør kan du bevise den økonomiske værdi af investeringerne med præcise data, som OEE sikrer. Hvis brugerne kan producere 10 procent flere enheder på den samme tid ved hjælp af det samme udstyr, har de ydet et mærkbart og målbart bidrag til virksomhedens bundlinje.
2) Opnå den bedste ydeevne
En af de største fordele ved at bruge et OEE-system er, at udstyrets ydeevne hurtigt vil stige, efter det er implementeret. OEE er ideelt at anvende til at opnå den maksimale ydeevne på nyt udstyr, der tilføjes i produktionslinjen, mens det også er ideelt at implementere på udstyr, der allerede er installeret og kører.
3) OEE arbejder og taler for alle
OEE-oplysningerne er målrettet til alle niveauer af produktionsprocessen: fra produktionen til ledelsen på øverste niveau. OEE-oplysninger giver værdifuld indsigt, som også er med til at motivere teamet. For medarbejderne i produktionen er det med til at skabe et fælleshold og sund intern konkurrence, hvor man sammen finder idéer til, hvordan man kan opnå bedre resultater. Det gør det også muligt for topledelsen at fokusere på de områder, der vil give det største afkast.
4) Hjælper med at øge konkurrenceevnen
Det er afgørende at reducere produktionstab og opnå større konkurrenceevne. For eksempel, hvis en produktionslinje er i stand til at producere 100 enheder i timen, men kun producerer 60, er den ikke effektiv nok. Med de præcise OEE-data i hånden kan en operatør identificere udfordringerne på produktionslinjen. Med et cloud-baseret OEE-system kan du identificere, hvor dine svagheder er, og ved at analysere OEE-data kan du finde ud af, hvor det er muligt at optimere.
5) Indsigt i det ukendte i din produktion
Du kan kun styre og forbedre det, du har data på. Den levende datavisualisering af udstyrets status giver den nødvendige viden, så uplanlagt nedetid kan reduceres og planlagte stop kan fremskyndes. Ved at analyse sammenhængen mellem ydeevne og ydeevnetab (f.eks. små stop og langsomme cyklusser) kan du udlede, hvor der er forbedringspotentiale i forbindelse med vedligeholdelse. Det kan føre til lavere omkostninger, reduceret materialeforbrug og større tilgængelighed.
6) Visualiser ydeevnen enkelt
OEE visualiserer ydeevnen på enkel vis. Først samles de mest tilbagevendende og vigtige kilder til produktivitetstab. Derefter tildeles de i tre vigtige kategorier: tilgængelighed, ydeevne og kvalitet. Til sidst filtreres de i en enkelt matrix, der viser, hvad nuværende status er – og hvad der skal til for at forbedre denne.
7) ”Den skjulte fabrik”
Normalt er den reelle effektivitet af fremstillingsprocessen langt lavere end det, man antager. Begrebet ”den skjulte fabrik” dækker over at bringe netop det frem i lyset. Når man vil forbedre sin produktivitet, er det første skridt, der skal tages.
8) Reducer omkostningerne til reparation af udstyr
At være klar over udstyrets faktiske ydeevne går hånd i hånd med at vide, om udstyret fungerer korrekt eller ej, eller om der er problemer, der kan medføre behov for fremtidig reparation. Med et OEE-system, der kan forudse disse hændelser (analyse af uventede nedlukninger, reducerede hastigheder osv.) repræsenterer en stor besparelse i både forebyggende vedligeholdelse af maskineri, samt i de høje omkostninger forbundet med selve udstyrets fejl.
9) Stor skalerbarhed
Du kan starte med at opsamle OEE-data på en enkelt maskine eller proces, og senere udvide, ind til det er installeret på tværs af flere produktionsanlæg. I og med at systemet kan skaleres, er alsidighed et nøgleord. Systemet kan tilpasses enhver virksomhed uanset størrelse.
10) Det er nemt at komme i gang! Start din digitale rejse med DIAP
Det første og vigtigste skridt, hvis du ønsker at forbedre OEE i din produktion, er at integrere et system, der kan overvåge dine maskiner. OEE-udvidelsen, der er tilgængelig med vores DIAP-platform, gør det muligt for dig at måle og visualisere den eksisterende OEE for din produktion og identificere områder, hvor der kan forbedres. DIAP-gatewayen indsamler data fra PLC’er, industrielle sensorer og industrirobotter. Dataen opbevares sikkert i skyen. Du kan få adgang til, overvåge og analysere de indsamlede data i realtid ved hjælp af DIAP-dashboardet. DIAP-appen giver dig mulighed for at modtage kritiske alarmmeddelelser.