Hvem er vi?

Data Intelligence A/S er en del af den danske ingeniørvirksomhed Eltronic Group. Vi er en banebrydende virksomhed, der arbejder inden for industri 4.0 og hjælper virksomheder med at indsamle, analysere og visualisere værdifulde produktionsdata.

Om Data Intelligence

Data Intelligence A/S er en softwarevirksomhed, der arbejder inden for industri 4.0. Vores mål er at hjælpe produktionsvirksomheder med at øge effektiviteten, reducere omkostningerne, forbedre produktkvaliteten og aktivt arbejde med bæredygtighed ved at opsamle, analysere og visualisere produktionsdata.

Vi har udviklet en førende digitaliseringsplatform, der genererer værdifuld, databaseret viden til alle slags produktionsvirksomheder. Vores IIoT-platform hedder DIAP, som er en forkortelse for Data Intelligence Analysis Platform. Den giver dig et overblik over hele din produktion, så du kan justere og optimere lige netop dér, hvor der er behov.

Vi opererer inden for mange brancher. Hver virksomhed og hver produktionslinje er unik. Derfor er samarbejdet med vores kunder altafgørende. Mens det er kunden, der er ekspert i sin produktion, kan vi hjælpe med at tage produktionen til næste niveau. Med digitaliserede produktionslinjer får vores kunder adgang til værdifulde data, der danner et validt og håndgribeligt grundlag for at tage beslutninger og optimere produktionen.

Vores dedikerede specialister og projektledere har mange års erfaring med at udvikle embedded software- og hardwareløsninger til brug i industrien.

Sådan arbejder vi

Reducerede omkostninger, forbedret kvalitet, øget produktivitet, smartere måder at gøre tingene på eller bedre udnyttelse af ressourcerne – det hele starter med DIAP. Se vores virksomhedsprofilvideo, og få mere at vide om, hvordan vi arbejder.


Luk

En del af Eltronic Group

I 2019 blev Data Intelligence A/S en selvstændig virksomhed, men vi er stadig en del af Eltronic Group. Det er med til at sikre et stærkt og solidt fundament i vores virksomhed, og det giver os mulighed for at udnytte en bred vifte af eksisterende kompetencer i vores søsterselskaber.

Vi har mere end 20 års erfaring med produktionsoptimering og -styring.


Værdier

Vores værdier er de grundlæggende principper, der vejleder os i alt, hvad vi gør. De udtrykker også det, som vi forventer af hinanden som kolleger hos Data Intelligence, og hvad andre kan forvente af os.

Ansvarlighed

Vi tager ansvar for at drive forretning med integritet

Vi svigter ikke kunden, og vi driver vores forretning med integritet. Vi tror på, at vi sammen kan opnå det bedst mulige resultat. Retfærdig behandling, etik og loyalitet har højeste prioritet mellem os, vores partnervirksomheder og de kunder, de betjener.

Kvalitet

Vi gør det muligt for topkvalitetsprodukter at konkurrere på globalt plan

Vi gør det muligt for topkvalitetsprodukter at konkurrere i vores branche. Vi bruger vores ekspertise til at gennemføre projekter lige fra de indledende ideer til resultater af høj kvalitet. Det kan lade sig gøre på grund af veldokumenterede, transparente og sporbare processer.

Vedholdenhed

Vi bliver ved, indtil vi når det, vi sigter efter

Vi ved, at vedholdenhed er et afgørende træk for at få succes. Et stykke arbejde er først udført, når alt kører, som det skal.

Innovation

Vi tror på innovationens kraft

Vi opfordrer til at være innovativ og tænke ud af boksen, for det påvirker forandringer i fremstillingsindustrien og i verden som helhed.

Samarbejde

Nøglen til succes er stærke, gensidige samarbejder

Vi stræber efter at opbygge et tæt samarbejde med vores partnere. Den optimale løsning kan kun findes gennem læringsprocesser og samarbejde.