Eltronic Group udgiver tredje bæredygtighedsrapport
Data Intelligences moderkoncern, Eltronic Group, udgiver i dag sin tredje bæredygtighedsrapport. Baseret på udvikling af bæredygtige teknologier, minimering af miljøpåvirkning og forbedring af kunders konkurrenceevne stræber gruppen efter at sikre en større bæredygtig udvikling på tværs af koncernen.
Eltronic Groups bæredygtighedsrapport for regnskabsåret 2022/2023 inkluderer alle selskaber i Eltronic Group, herunder Data Intelligence, og afdækker relevante indsatser inden for ledelses-, miljø- og sociale forhold, der skal sikre koncernen en bæredygtig udvikling. Som noget nyt er rapporten i år opdelt med individuelle ESG-nøgletal for hvert enkelt selskab.
– I regnskabsåret har vi investeret markant i digitalisering som en erkendelse af, at data er en vigtig drivkraft i skabelsen af en bæredygtig fremtid. Jeg er også glad for, at vi har øget repræsentationen af kvinder i bestyrelsen med 13,2 %. Helt afgørende er dog, at vi i det forgangne år igen har investeret ressourcer i at udvikle bæredygtige teknologier, minimere miljøpåvirkningen og forbedre vores kunders konkurrenceevne, siger Eltronic Group CEO – Lars Jensen.
Data Intelligence som bidragsyder til ESG-datagrundlaget
I Data Intelligence er vi meget stolte af, at DIAP-platforme i det forgange år er blevet monteret på Eltronic Groups hovedkontor. Vi har derfor kunne hjælpe vores ’egne’ på nogle af de områder, hvor vi normalt hjælper andre virksomheder med værdifuld dataopsamling. Det betyder også, at DIAP har spillet en væsentlig rolle i koncernens ESG-rapportering for året ved at opsamle, analysere og visualisere energidata som el-, vand-, varme- og gasforbrug for alle hovedkvarterets bygninger.
– Før var det en kamp at indhente data manuelt til vores ESG-rapportering (…) Med men data fra DIAP kan vi faktisk se vores nuværende performance i forhold til de fastsatte mål, især vores mål om at reducere CO2-emissioner inden for en bestemt periode. Dette gør det muligt for os at opretholde en realtidsmonitorering af vores fremskridt og få et overblik over effekten af vores bestræbelser. Det sparer os ikke kun tid, men forenkler også vores arbejdsprocesser og forbedrer tilgængeligheden af data, uddyber Eltronic Group CFO – Leo Bøgebjerg.
Øget engagement for en bæredygtig udvikling
I tråd med Eltronic Groups strategi er der foretaget afgørende investeringer i etableringen af en ESG-dataplatform. Dette forbedrer ikke kun driftseffektiviteten, men gør det også muligt for virksomheden at træffe informerede beslutninger, der er i overensstemmelse med dens miljømæssige og sociale mål.
Hvad angår miljøindsatsen, har Eltronic Group taget skridt til at fremme den grønne omstilling. Der er indgået en aftale om at sikre, at forbruget af elektricitet på de danske lokationer kommer fra 100 % vedvarende energi. Desuden engagerer Eltronic Group sig aktivt i ønsket om at reducere emissioner, da virksomheder inden for koncernen har tilmeldt sig Science Based Targets-programmet.
Visionær organisation med ambitiøse mål
– Vores medarbejdere er afgørende for vores succes, og vi prioriterer at skabe en sikker og attraktiv arbejdsplads. Samtidig glæder det mig at se et øget fokus på mangfoldighed, lighed og inklusion, der fremmer en inkluderende kultur for vedvarende vækst, fastslår Lars Jensen.
Som en fremsynet koncern fortsætter Eltronic Group med at sætte klare og ambitiøse bæredygtige mål. Virksomheden har derfor også defineret et roadmap, der tjener som et vidnesbyrd på dens dedikation til miljøansvar, og som skal være med til at sætte scenen for, hvordan koncernens forretningspraksis løbende skal tilpasse sig bæredygtige principper.