Hi-messe: Igen i år er Data Intelligence klar med stort set-up og høje forventninger
Når MCH Messecenter Herning slår dørene op for Hi-messen i dagene 5. – 7. oktober 2021, er Data Intelligence fra Eltronic Group klar til at byde på en kop velristet kaffe og tage en snak om digitalisering med alle, der kigger forbi.
Digitalisering af industrien er i fremmarch. Det samme er Data Intelligence, der står bag digitaliseringsplatformen DIAP. Fra 5. til 7. oktober kan besøgende på Hi Tech & Industry Scandinavia-messen i MCH Messecenter Herning kigge forbi DIAP-standen og møde folkene bag.
– Vi var med på HI-messen i 2019, som blev en stor succes – derfor har vi også høje forventninger til årets messe. Vi ser især frem til at komme ud og møde industrien i øjenhøjde og tale med eksisterende og nye kunder i den virkelige verden efter lang tid, hvor den slags ikke har været en mulighed, siger Product & Software Manager Kasper Andersen.
På årets messe vil Data Intelligence være til stede på stand M9458 sammen med deres partner CesTek, der er specialister i en række discipliner inden for optimering af industrielle processer.
Digitaliseringsplatformen DIAP er de seneste år blevet anvendt af flere og flere kunder med større produktionsanlæg. Det er blandt andre kunder som IBF i byggebranchen, Kohrener Landmolkerei i fødevarebranchen og Enabl i vindindustrien. Det, de har til fælles, er, at de med DIAP indsamler værdifulde data, der bliver omsat til optimering af produktionen og betydelige besparelser på bundlinjen.
– Vores mål med at deltage på Hi-messen er at komme i snak med folk i industrien og høre mere deres behov og de udfordringer, de står over for. Vi vil gerne vise, at det ikke behøver at være uoverskueligt at komme i gang med at digitalisere sin produktion. DIAP er et lettilgængeligt værktøj til at skabe overblik og gøre en reel forskel, forklarer Kasper Andersen.
Om Data Intelligence
Data Intelligence A/S arbejder inden for industri 4.0 og hjælper produktionsvirksomheder med at øge effektiviteten, reducere omkostningerne, forbedre produktkvaliteten og aktivt arbejde med bæredygtighed.
Data Intelligence er en del af den danske ingeniørvirksomhed Eltronic Group og står bag digitaliseringsplatformen DIAP, som indsamler, analyserer og visualiserer produktionsdata. Med værdifuld og databaseret viden får virksomheder indblik i deres produktion og dermed mulighed for at optimere den der, hvor behovet er.
DIAP er anvendt i en række industrier – fra fødevareproduktion og emballagefremstilling til medicinalindustrien og vindbranchen.
Mere information
Kasper Andersen
ksa@dataintel.dk
+45 5157 2687