Mød en medarbejder

Bliv klogere på, hvordan det er at være en del af Data Intelligence-holdet.

Christa Helene Dahl Andersen

Business Coordinator, Data Intelligence

I Data Intelligence varetager Christa en række kerneopgaver lige fra indkøb, ordrebehandling og fakturering til ESG-håndtering, og hun er en integreret del af stort set alle aspekter i virksomheden.


Rum til indflydelse og vigtige bidrag

Med sin baggrund fra speditør-branchen, kommer Christa med en bred erfaring til Data Intelligence, hvor hun siden juni 2023 har været en betydningsfuld del af medarbejderstaben.

I dag er hun blandt andet en central nøgleperson, når det kommer til at forsyne vores kunder med DIAP-platforme og yde en god service. Hendes erfaring med salg og at skabe stærke kunderelationer betyder, at Christa formår at jonglere en bred vifte af opgaver. Kerneopgaver som gør hende til en vigtig ressource i Data Intelligence-teamet.

Et bredt ansvarsområde

Rollen som Business Coordinator dækker et bredt ansvarsområde og indebærer en stor alsidighed. Netop alsidigheden i arbejdsopgaverne er noget af det, Christa værdsætter mest ved hendes rolle i Data Intelligence.

Det, jeg elsker mest ved mit job, er den alsidighed, det tilbyder. At være en integreret del af stort set alle aspekter af Data Intelligence giver mig mulighed for konstant at udfordre mig selv og bidrage til virksomhedens succes.

Betydningsfulde bidrag

For Christa er Data Intelligence også mere end blot en arbejdsplads, det er et spændende miljø i konstant udvikling, hvor man, som medarbejder, konstant har mulighed for at blive udfordret og skabe vigtige bidrag.

Data Intelligence er et spændende miljø i konstant udvikling. Den dynamiske atmosfære og det brede spektrum af opgaver gør det til et fantastisk sted at trives og skabe betydningsfulde bidrag.

Nicklas Vilster

Tech Lead, Data Intelligence

I det daglige er Nicklas Vilster med til at sætte retningen og mulihederne for, hvordan Data Intelligences DIAP-platform udvikles og optimeres.


En lidenskab for softwareudvikling

Fra Klejnsmed til Tech Lead

Nicklas Vilster begyndte sin karriere som klejnsmed, hvorefter han gik den boglige vej med en Handelskoleeksamen samt Datamatiker. Hans vej har ført ham gennem roller som konsulent, partner i en mindre konsulentvirksomhed og involvering i flere start-ups og scale-ups.

Rollen som Tech Lead

Med et år på bagen i virksomheden, er Nicklas hjernen bag vores softwareudvikling og drift af vores produkt DIAP. Til dagligt leder han vores dygtige softwareteam, bestående af egne udviklere og konsulenter. Med et tæt samarbejde med direktionen/ledelsen, sætter de retningen og udforsker mulighederne i DIAP-platformen. Med daglige opgaver som systemarkitektur, softwareudvikling, drift af cloud ressourcer i Azure, rådgivning til kunder, bliver hverdagen aldrig kedelig!

Lidenskab for hele softwareprocessen

– Jeg har altid syntes, at det er spændende at være indblandet i større dele af processen omkring software. Det giver mig en meget bedre forståelse for virksomhedens udfordringer og hjælper til at imødekomme og skabe bedre løsninger for vores kunder. At være hands-on, i både udvikling og kundeinteraktion, gør mit job ekstra spændende, fortæller Nicklas.

Plads til at ideer kan vokse

Ifølge Nicklas beskrives Data Intelligence, som en behagelig arbejdsplads, hvor der er plads til at alle kan bidrage, og ideer får plads til at vokse. Han fremhæver det gode samarbejde med en kultur, hvor vi hjælper hinanden, hvor der hjælpes kan.

Thomas Nørregaard

Softwareudvikler, Data Intelligence

I en branche, hvor det konstant handler om at være på forkant med udviklingen, er det for softwareingeniør Thomas Nørregaard altafgørende med tid til at fordybe sig i opgaverne og sparre med gode kolleger.


Gode kollegaer og tid til fordybelse er det vigtigste

Thomas Nørregaard er softwareingeniør i Data Intelligence. Sådan en som ham er eftertragtet på arbejdsmarkedet, hvor efterspørgslen på hans kompetencer inden for software er særligt høj i en tid, hvor der er mere og mere fokus på digitalisering og industri 4.0.

Da han i 2020 blev tvunget til at søge nye græsgange på grund af corona, var udfordringen ikke at finde et nyt job. Udfordringen var at finde det helt rigtige job. På kort tid stod Thomas med flere jobtilbud på hånden – heriblandt et fra Data Intelligence, som mavefornemmelsen pegede på.

– Det var vigtigt for mig at finde et sted, hvor jeg kunne få lov til at arbejde med det, jeg gerne vil. Igennem mit arbejdsliv har jeg arbejdet med stort set alt inden for programmering på flere niveauer. Jeg har efterhånden fundet ud af, at jeg synes, det er sjovest, når jeg kan fokusere og komme i dybden med en opgave for at finde frem til en løsning. Det kræver, at der er tid og ro til det – og den mulighed fik jeg blandt andet hos Data Intelligence, forklarer han.

Faglig sparring og godt arbejdsmiljø

Ifølge Thomas Nørregaard holdt den gode mavefornemmelse stik, og en af de ting, han vægter højst i sit arbejde, er, at det er et rart sted at være – ikke mindst sammen med kollegaerne.

– Det har stor værdi for mig, at jeg har en god dialog med mine kollegaer, og at vi sidder overfor hinanden dagligt. Der er en rar atmosfære, og det er generelt gode og dygtige mennesker i Data Intelligence. Gg så gør vi tingene ordentligt.

 

Der er tid til at udvikle optimale løsninger, og der er fx ikke kun fokus på at overholde deadlines – det er vigtigere, at opgaven bliver løst så godt som muligt, siger han.

Brugervenlighed går hånd i hånd med teknologien bag

Lige nu arbejder Thomas Nørregaard på at optimere Data Intelligences digitaliseringsplatform DIAP. Her er det OEE-platformen, som afslører, hvordan produktionen kører, han dykker ned i.

– Vi arbejder hele tiden på at gøre platformen bedre, smartere og mere brugervenlig. Vi tager meget udgangspunkt i, hvad vores kunder har af ønsker og forslag. Til dagligt arbejder jeg med både database og frontend- og backend-udvikling. Det kan spænde fra tilføjelser og ændringer i brugerfladen, API’en og databaser til optimering af dataflow, ressourceforbrug og algoritmer, forklarer han.

I softwarebranchen er der konstant fart på, og et kan være udfordrende at følge med. Man skal hele tiden holde sig opdateret på nye teknologier og tendenser. Fordi Thomas Nørregaard har set branchen fra forskellige vinkler, har han en erfaring og en alsidighed med, som gør, at han har forståelsen hele vejen rundt.

– For mig er det interessant at arbejde med alle dele. Det hele skal hænge sammen, og det skal være brugerorienteret. Og så er det vigtigt, at DIAP er et spændende produkt, siger han.

Vores kunders erfaringer

Sådan bruger vores kunder vores platform.